“Alle medarbejdere kan lide at føle sig set, (...) der skal ikke mere til end ‘Det Lille Ekstra’”
Simployer har snakket med Connie Svendsen, forfatter og foredragsholder, om hvordan en anerkendende ledelsesstil er med til at skabe arbejdsglæde, der styrker medarbejdernes trivsel, produktivitet og engagement.
Anerkendende ledelsesstil
Når du som leder vil skabe eller øge arbejdsglæden i dit team, er anerkendelse helt afgørende.
- Tillid og anerkendelse er nøgleordene til at skabe en god arbejdsplads, hvor dine medarbejdere trives og stolt fortæller videre om virksomhedens succeser. Medarbejdere vokser af tillid og anerkendelse. De kan mere, hvis du som leder også viser, at du tror på, de kan mere. Kort sagt, så skaber anerkendelse arbejdsglæde, fortæller Connie Svendsen, forfatter og foredragsholder inden for arbejdsglæde.
Den arbejdsglæde, dine anerkendende ledelsesstil er med til at skabe, skinner igennem i hele virksomheden for eksempel i mødet med jeres kunder.
- Dine medarbejdere sælger en følelse, når de er i kontakt med jeres kunder. Som leder er du med til at skabe den følelse, de sælger. Skal den følelse være begejstring og fuld af energi? Så må du som leder også sørge for at skabe den følelse og stemning blandt dine medarbejdere ved at anerkende dem, opfordrer Connie Svendsen.
I Simployer &franklys engagementsmodel er anerkendelse netop en af de syv drivkræfter, der påvirker engagement og arbejdsglæde allermest på arbejdspladsen.
Små tiltag, store effekter
I dit arbejde med at øge glæden og trivslen på arbejdspladsen, vil de store gevinster ofte ligge i de små ledelsestiltag eller “Det Lille Ekstra”, som Connie Svendsen kalder det.
- Husk at sige godmorgen til dine medarbejdere. Det kan være face to face eller digitalt i jeres chatfora. Det er måske en lille ting, men det kan have en negativ effekt ikke at gøre det. Alle medarbejdere kan lide at føle sig set, og nogle gange skal der ikke mere til end “Det Lille Ekstra”, forklarer Connie Svendsen og fortsætter:
- Medarbejdere husker god opmærksomhed og fortæller det videre. Det kan være en jubilæumsgave. Det behøver bestemt ikke at være stort og flot, små ting kan have en virkelig stor effekt.
Anerkendelse, eksempelvis i form af feedback, er med til at guide medarbejderne i den rigtige retning, skabe tryghed og arbejdsglæde, hvilket gavner virksomhedens bundlinje.
En af de positive effekter, virksomheder vil opnå ved at indføre tiltag, der bidrager til større arbejdsglæde, er øget produktivitet.
- Det er ikke nødvendigvis lønnen, der er drivkraften for medarbejderne til at yde mere eller bedre. Det er ofte arbejdsglæden, der er afgørende her, og det kan ses på bundlinjen. Og så har arbejdspladser med høj arbejdsglæde langt nemmere ved at tiltrække nye talenter og fastholde medarbejderne, fortæller Connie Svendsen.
Ifølge data fra Simployer &frankly fra 2022, bidrager høj arbejdsglæde og højt engagement blandt medarbejderne til at opnå 33% højere produktivitet i virksomheden.
Oprigtig interesse i dine medarbejdere
Forholdet mellem leder og medarbejder har stor indflydelse på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Derfor er det i høj grad vigtigt at opbygge tillid og udvise oprigtig interesse i dine medarbejdere.
- Ledere skal være interesserede i deres medarbejdere og ikke fokusere på selv at være interessante. En leder bør ikke have travlt med at fortælle en masse om sig selv, de skal være nysgerrige på at høre, hvad medarbejderne har at sige. Det kan man gøre ved at spørge oprigtigt ind til sine medarbejdere i omgivelser, der tillader dybere svar, end ‘det går fint’. Vær synlig som leder, så dine medarbejdere har mulighed for at tage fat i dig, hvis de har noget på hjerte, anbefaler Connie Svendsen.
Medarbejdere, der oplever, at deres stemme bliver hørt, har 4,6 gange større sandsynlighed for at følge sig styrket til at yde deres bedste på arbejdet, ifølge data fra Simployer &frankly.
Feedback fra Connie Svendsens kunder viser netop også, at fokus på medarbejdernes arbejdsglæde har positive effekter:
- Det virker at vise, at medarbejdernes arbejdsglæde bliver prioriteret. At deres arbejdsglæde betyder noget for lederen og virksomheden. Jeg holdt et oplæg for en bank en fredag om arbejdsglæde, og mandagen efter ringer lederen og fortæller, at medarbejderne er helt oppe og ringe. “Hvad har du gjort ved dem?” spørger hun. Men det skal også holdes ved lige. Én workshop eller opmærksomhed én gang holder ikke en hel ansættelsesrejse.
Pulsmålinger er også et godt værktøj til at sætte arbejdsglæde på dagsordenen. Her kan medarbejdere uddybe, hvad der engagerer dem, og hvad der skaber arbejdsglæde for dem.
- Spørg dine medarbejdere, hvilke medarbejderfordele de egentlig tillægger stor værdi. Der er ikke nogen grund til at skabe vilde pensionsordninger, hvis dine medarbejdere sætter større pris på fx at have en god frugtordning. Jeg ved godt en virksomhed ikke kan tilgodese alles største ønsker, men måske kan fokus tilpasses i endnu højere grad og med endnu større værdi-følelse, afslutter Connie Svendsen.
3 steps til at skabe en god relation til dine medarbejdere
-
Anerkend dine medarbejdere. Udtryk, at du er glad for dine medarbejderes indsats gennem ord og/eller handlinger. Vis, at du som leder tror på, at de kan mere.
-
Husk Det Lille Ekstra. Sig “godmorgen” og giv et kompliment.
-
Lyt til dine medarbejdere og vis oprigtig interesse i deres trivsel generelt og på arbejdspladsen.
Hold dig opdateret med vores gratis nyhedsbrev
Rise & Shine-nyhedsbrevet er for HR og ledere, der vil frigøre det fulde potentiale i deres medarbejdere. ⭐
Udfyld formularen nedenfor, og modtag Rise & Shine!