5 tips til at fastholde dygtige medarbejdere

At miste dygtige medarbejdere er dyrt for enhver virksomhed. Her får du fem tips til, hvad du som arbejdsgiver bør gøre for at fastholde dine talenter.
Caroline GottschalckMarketing Coordinator
tirsdag den 13. februar 2024
Lesetid: 2 Minutter

En ud af fire medarbejdere overvejer at forlade deres nuværende job, viser en undersøgelse fra Simployer.

I undersøgelsen, som er udført af YouGov, svarer 23 procent, at de har en tidshorisont på blot et til to år i deres nuværende job.

Her er fem tips til, hvad du som arbejdsgiver bør gøre for at fastholde dine dygtige medarbejdere:

1. Lyt til den enkelte medarbejder

  • Tag hver enkelt medarbejder alvorligt og tag hensyn til forskellige livsfaser og behov. 
  • Bliv dygtig til relationsledelse; led på forskellige måder.
  • Skab mening i hverdagen på arbejdspladsen for dine medarbejdere.

2. Læg en plan for udvikling og kompetencer

  • Find ud af, hvilken retning din medarbejder ønsker at gå. Faglig udvikling behøver ikke være dyrt eller tidskrævende.
  • Læg en plan for at dele kompetencer på tværs af generationer. Det kan ske gennem mentorordninger, projektgrupper og tværfaglige teams. Månedlige faglige frokoster er også både sociale og udviklende.

3. Brug kompensationsordninger og personalegoder aktivt

  • Mind dine medarbejdere om, hvilke personalegoder der findes. Find gerne ud af, hvad de savner, men hav også realistiske forventningsafstemninger med dem.
  • Har jeres kompensations- og belønningsordninger den ønskede effekt? Måske kan noget undværes, og noget nyt tilføjes – få gerne feedback fra dine medarbejdere.
  • Medarbejdere ønsker fleksibilitet. Udform ordninger, der imødekommer dette behov. 
  • Husk, at forskellige generationer har forskellige behov. Vær ikke bange for at tænke nyt. Tilbyd for eksempel pensionsrådgiver, coach eller mentor i forældreorlovsperioden.
  • Vær opmærksom på, at ydre faktorer som økonomisk usikkerhed, rentestigninger og høje energipriser kan bekymre dine ansatte.

4. Involvér og informér dine medarbejdere

  • Involvér alle medarbejdere i jeres overordnede strategi og vær tydelig omkring, hvorfor netop de er uundværlige for at nå virksomhedens mål.
  • Vis og hav dialog om tal og mål for at skabe motivation til, at alle arbejder i samme retning.
  • Kommunikation er en ledelsesopgave. Vær transparent og giv tilstrækkelig og god information. 

5. Skab engagement på arbejdspladsen

  • Tag pulsen på virksomheden regelmæssigt og igangsæt initiativer baseret på målingerne. 
  • Involver de ansatte i tiltagene.
  • Skab plads til god dialog.
  • Arbejd med virksomhedskultur og trivsel. Det er vigtigere, end du tror.

Lad os vise dig, hvordan du kan fastholde dine dygtige medarbejdere!  Kontakt os

Hold dig opdateret med vores gratis nyhedsbrev

Rise & Shine-nyhedsbrevet er for HR og ledere, der vil frigøre det fulde potentiale i deres medarbejdere. ⭐

Udfyld formularen nedenfor, og modtag Rise & Shine!

Del siden: