“Det, der gør mig mest stolt, er, at vi er med til at gøre tøjbranchen mere demokratisk”
I denne artikel giver Simployer ordet til CEO i Delogue PLM, Jakob Lunøe, der deler sine personlige erfaringer og giver dig tre konkrete råd til at gøre dine medarbejdere stolte.
Hvad kendetegner virksomheder med stolte medarbejdere?
- Virksomheder med stolte medarbejdere har en hær af medarbejdere, der tror på den sag, de arbejder for. Og det brænder igennem! Du kan mærke det ud i alt, de gør - uanset om de booker møder, eller sidder i økonomi og hjælper med en faktura, kunden ikke kan forstå. Og så skaber stoltheden et panser. Det er lidt ligesom i Braveheart, hvor stolte skottere med Mel Gibson i front, kan slå en hel engelsk hær, fordi de bare er indlejret til det, fortæller Jakob Lunøe.
Hvad kendetegner stolte medarbejdere?
- Medarbejdere kan vise stolthed på mange forskellige måder. Sælgere og marketingmedarbejdere snakker måske højt om arbejdspladsen, mens de står med hotdogs og hepper på ungerne til weekendens fodboldkamp. Udviklere vælger måske at nævne virksomheden, og det de arbejder med, når de deltager i ekspertnetværk og -fora inden for netop deres ekspertise og interesser, forklarer Lunøe og fortsætter:
- Et andet kendetegn er, at stolte medarbejdere ofte prøver at rekruttere andre mennesker til virksomheden. “Kom, du skal da arbejde for os”. Så mangler du ansøgere til dit stillingsopslag, skal du måske tjekke din eNPS igen.
Hvorfor er det vigtigt at have stolte medarbejdere?
Lunøe mener, at stolte medarbejdere:
- Er et slags panser, der gør, at virksomheden kan holde til mere
- Giver større styrke - også i modvind
- Fungerer som lim, når der sker forandringer i organisationen - såsom ny leder, nye produkter mv.
- Har stærkere tilhørsforhold til virksomheden
- Hænger tæt sammen med virksomhedens formål i dag. Hvis der er et stærkt formål, er der også stærk stolthed
Hvilke 3 konkrete råd vil du give videre til andre ledere?
Lunøes 3 råd er:
1. Del succesen
Det er vigtigt at dele og fejre jeres succeser! Det er en gammel traver, men enormt vigtigt. Giv updates til dine medarbejdere, når I har nået et fedt mål.
Det kan eksempelvis være en kort fredagsvideo, der fortæller hvad der er sket i løbet af ugen - både gode og dårlige ting, men selvfølgelig mest succeser.
2. Mød succesen
Jeg oplever, at medarbejderne bliver enormt stolte af at opleve succesen ude hos kunderne, hvor de kan se værdien af produktet. Det giver en kæmpe værdi at møde glade kunder, og se kundens oplevelse af dét, dine medarbejdere selv har været med til at skabe.
Man kan møde succesen på flere måder, om det er at læse Google ratings, møde kunden i en kaffepause eller møde succesen på anden vis i virkeligheden.
3. Hav et stærkt formål
Vær stærk på, hvad det er, I gør. Medarbejderne skal vide, hvorfor I er sat i verden. Der er ingen, der tænder på et formål om at gøre nogle investeringsfolk rigere - andre end dem selv. Så hvorfor gør I det, I gør?
I Delogue har vi eksempelvis en digital platform til tøjbranchen, men det er de færreste medarbejdere, udover udviklerne, der tænder på at udvikle en softwareplatform. Så hvorfor gør vi det? Vi gør det for at hjælpe med at producere fashion på en mere miljørigtig måde.
Hvad gør dig mest stolt af at være CEO i Delogue?
- Det, der gør mig mest stolt, er, at vi er med til at gøre tøjbranchen mere demokratisk. Tidligere lå alt styrken hos brandet, der havde kunderne og kunne diktere hele processen. Nu er leverandørerne også med på lige vilkår - de har mere forhandlingsstyrke, sikkerhed og er friere, forklarer Lunøe og afslutter:
- Og apropos pointen om at møde succesen, så besøgte jeg selv en fabrik i New Delhi i 2023, og der så jeg med egne øjne, at vi gør en forskel for mennesker. Det gjorde mig stolt.
Om Jakob Lunøe
I dag er Jakob Lunøe administrerende direktør for Delogue PLM. Det har han været siden februar 2022. Tidligere har han arbejdet som både Country Manager for Danmark, Chief Revenue Officer og Chief Commercial Officer hos APSIS. Derudover har han bl.a. også været VP for Nordic Operations hos CCT Technology International Ltd.
Artiklen er oprindeligt fra Simployers nyhedsbrev Rise & Shine. Tilmeld dig nedenfor og få inspiration og nyheder sendt direkte til dig:
Hold dig opdateret med vores gratis nyhedsbrev
Rise & Shine-nyhedsbrevet er for HR og ledere, der vil frigøre det fulde potentiale i deres medarbejdere. ⭐
Udfyld formularen nedenfor, og modtag Rise & Shine!