Fra snak ved kaffemaskinen til konkret feedback
Åsa Gavelstad arbejder som Nordic HR Manager hos Midsona og har over 15 års erfaring inden for HR-branchen.
Midsona har cirka 300 medarbejdere, der anvender &frankly. Ambitionen er, at flere dele af organisationen skal introduceres til værktøjet.
– Med Simployer &frankly kan vi endelig flytte diskussionen fra kaffemaskinen direkte ind i værktøjet. På den måde kan vi måle engagementet i realtid, siger Åsa Gavelstad, Nordic HR Manager hos Midsona.
Der er ikke noget nyt i, at engagerede og motiverede medarbejdere er positivt for virksomheden. Simployers årlige rapport viser, at engagement på arbejdspladsen ikke kun bidrager til lavere medarbejderomsætning og reduceret sygefravær. Det øger også virksomhedens produktivitet, salg og indtægter. Med andre ord er det super vigtigt at få både HR, ledere og medarbejdere til at samarbejde om at øge engagementet på arbejdspladsen. Det understreger Midsonas HR Manager, Åsa Gavelstad:
– Vi tror på, at vores medarbejdere har svarene på, hvordan vi kan blive en endnu bedre arbejdsgiver. Derfor er &frankly fundamentalt for at involvere vores medarbejdere og få dem til at føle sig set og hørt. Når cheferne ved, hvordan medarbejderne har det, og hvad de har brug for for at trives og gøre et endnu bedre stykke arbejde, er det også nemmere at lede og skabe en arbejdsplads, der føles sjov, behagelig og rar. Positive og engagerede medarbejdere smitter af på de andre i organisationen. Derfor har det højeste prioritet, at vi kontinuerligt tager pulsen på organisationen for at sikre et godt engagement.
"En forlænget HR-arm til vores chefer"
For at sikre godt medarbejderengagement i virksomheden, er det afgørende at kunne omsætte data - om for eksempel trivsel og sygefravær - til handlinger, før pulsmålingerne har en effekt i virksomheden. Netop dét kan det rette værktøj hjælpe med.
– Helt ærligt, så har jeg været ret skeptisk over for pulsmålingsværktøjer, da det ofte ikke har ført til nogen konkret handling. Systemer er gode, men hvis vi ikke gør noget med informationen, tjener det ikke noget formål. Med &frankly er der flere dele af systemet, der fungerer som en forlænget HR-arm til vores chefer og medarbejdere. Det er præcis, dét vi har haft brug for, understreger Gavelstad.
Der kan være forskellige behov og engagement i virksomhedens forskellige afdelinger og teams. Derfor er det en fordel at bruge et værktøj, der giver alle virksomhedens ledere overblik over deres individuelle teams.
– Da vi fik &frankly, var jeg den eneste HR-chef i Norden med over 400 medarbejdere. Det siger sig selv, at jeg ikke havde tid til at beskæftige mig med alle de spørgsmål, der kom fra chefer og ledere. Men med værktøjet kan alle ledere få et klart overblik over deres team, og værktøjet giver også konkrete forslag til, hvad og hvordan de kan arbejde med at øge engagementet og trivslen, fortsætter Gavelstad.
Gennemsigtighed og ærlighed er alfa og omega for at øge engagementet
– Vi har gennemført en del organisationsændringer det sidste år, og vi har ikke rigtig haft mulighed for at tage pulsen blandt medarbejderne. Men nu når vi har &frankly på plads, kan vi endelig flytte diskussionen fra kaffemaskinen direkte ind i værktøjet. På den måde kan vi måle engagementet i realtid," forklarer Gavelstad.
Efter Midsona har flyttet diskussionen ind i værktøjet, oplever Gavelstad også, at der er større gennemsigtighed og ærlighed omkring deres medarbejderes engagement:
– For cheferne bliver det tydeligt, hvad der skal gøres for at få organisationen med fremad. Da svarene er anonyme, tror jeg også, at vi får mere gennemsigtige og ærlige svar. Det er sådan, vi får direkte og tydelig feedback og faktisk har mulighed for at påvirke engagementet til det bedre.
Selvledelse er mindst lige så vigtigt som ledelse
Udover at give ledere bedre betingelser for at skabe medarbejderengagement, lægger værktøjet også op til selvledelse blandt medarbejderne, og det kan have stor værdi for den enkeltes motivation.
– Værktøjet giver også medarbejderen forslag til handlinger lige efter, de har svaret på undersøgelsen. Det er noget, vi lægger utrolig stor vægt på. Et godt lederskab er alfa og omega, men det er mindst lige så vigtigt, at der er selvledelse blandt medarbejderne. På den måde kan hver enkelt person være med til at påvirke deres arbejdsdag. En central faktor for at skabe engagement og motivation på arbejdspladsen, afslutter Gavelstad.
Hold dig opdateret med vores gratis nyhedsbrev
Rise & Shine-nyhedsbrevet er for HR og ledere, der vil frigøre det fulde potentiale i deres medarbejdere. ⭐
Udfyld formularen nedenfor, og modtag Rise & Shine!