Dustin

Dustin's bæredygtige profil øger medarbejderengagementet

For it-virksomheden Dustin er det tydeligt at se, at deres fokus på udvikling og bæredygtighed har en positiv effekt på medarbejdernes engagement.

- Det bliver fremhævet i vores undersøgelser, fortæller Sofia Sunder.

Sofia Sunder er ansvarlig for People Experience hos Dustin og arbejder strategisk med HR-spørgsmål. Med cirka 2.400 medarbejdere er det vigtigt at vide, hvad der driver engagementet.

- Mange er glade for os, fordi de får mulighed for at udvikle sig. Vi gør store fremskridt i markedet og medarbejdernes roller udvikler sig hele tiden, det kan handle om at få større ansvar eller nye udfordringer, siger Sofia Sunder.

Det andet fokusområde, der skaber øget engagement, er Dustins bæredygtighedsarbejde. I 2030 skal virksomheden eksempelvis have en klimapåvirkning på nul igennem hele værdikæden.

- Vi har virkelig bæredygtighed på dagsordenen, og arbejder med det i hele produktionskæden. Alle afdelinger skal vise, hvordan de bidrager, så det ikke bare er snak. Mange medarbejdere sætter pris på dette fokus og udtrykker i vores undersøgelser en stolthed over, at de arbejder hos Dustin.

- Vi plejer at sige: 'Glade mennesker, glade resultater'.
Sofia Sunder Head of People Experience, Dustin

I begyndelsen af 2021 startede Dustin et samarbejde med &frankly. Fra at udføre omfattende og årlige afstemninger laver de i dag hurtige og effektive pulsmålinger.

- Tidligere brugte vi meget tid på administrationen omkring vores medarbejderundersøgelser. Nu kan vi i stedet koncentrere os om at bruge resultaterne i dialoger og handlingsplaner.

Sofia Sunder er overbevist om, at engagerede medarbejdere er afgørende for øget lønsomhed.

- Vi plejer at sige: 'Glade mennesker, glade resultater'. Vi tror virkelig på, at det hænger sammen, hvis vi skal nå vores mål.

Knowit             Dustin             Telenor             Swedbank

Om Dustin

Dustin startede i 1984 i et værksted i Sverige og er i dag en storleverandør af IT-produkter og services til orgaisationer, den offentlige sektor og privatpersoner i Norden og Benelux.

www.dustin.dk